Hydroturbiner

Lynghus Consult

Ydelser

Lynghus Consult driver det danske agentur for Hydroturbiner i samarbejde med TecnoTurbines ES og WaterTurbines UK. Denne helt nye teknologi giver forsyningsselskaber og større vandforbrugere mulighed for at producere energi til eget forbrug, eller producere strøm, der sælges til el-nettet. Hydroturbiner introduceres til det danske marked omkring årsskiftet 2016-2017 og vil supplere samfundets målsætninger om overgang til mere bæredygtig energi.

 

Jeg bistår til identifikation mulige projekter, forslag og dimensionering af installationer, finansieringsforslag, forundersøgelser mv. Hvor det ønskes assisterer jeg med tekniske analyser, kommunikation med myndigheder samt bistand til projekt, udførelse og drift.

Hydroturbiner - fra tryktab til grøn energi

Danmarks forsyningssystemer til drikkevand og fjernvarme består af vidt forgrenede ledningsnet under vejene i vore byer. Vores vand- og varmeforsyning er både sikker og pålidelig - men samtidig bruger vi store mængder energi til at sikre transport af vand gennem disse ledningsnet. Trykket skabes af elektriske pumper.

 

Men en betydelig andel af energien går tabt fordi vores ledningsnet kræver, at vi regulerer overtrykket til et lavere niveau. Dette er hidtil sket med såkaldte trykreduktionsventiler eller i delvist lukkede skydeventiler. Herved justeres trýkket i ledningerne til et ønsket niveau - men ændringen i trykket betyder et energitab, der omsættes til friktion og varme eller støj, der ikke kan genvindes eller udnyttes.

 

Hydroturbiner løser denne udfordring. De monteres som erstatning for eksisterende ventiler. De fås som et bredt produktprogram i tre kategorier - Pico, Micro og Hydro. Turbinerne omsætter energitabet til elektrisk strøm, der kan anvendes til alle formål - lige fra opladning af batterier over forbrugsstrøm til selvproduceret elektricitet, der kan sælges til det offentlige el-net.

 

Turbinerne leveres alle med patenteret styring, der sikrer pålidelig og sikker strømproduktion. De mindste turbiner monteres som "plug&play", større turbiner designes specifikt efter de lokale forhold og kundens ønsker og behov.

Pico - hydroturbine til opladning af f.eks. 12 eller 24 V gel-batterier. Ladekapacitet 25W.

Attraktiv økonomi og finansiering - break even efter 1-5 år

Hydroturbiner er økonomisk meget attraktive på grund af den meget høje el-pris i Danmark. Med en elpris på ca. 2,20 kr pr kWh vil tilbagebetalingstiden for korrekt dimensionerede turbiner være væsentligt kortere end for øvrige grønne energi-løsninger såsom solceller, varmepumper og vindmøller.

 

Turbinerne er relativt billige i indkøb, og da de er udformet med henblik på montering i eksisterende teknikrum eller bygværker, er installationsomkostningerne begrænsede. Turbinerne er udformet med vertikal akse, der muliggør meget kompakte løsninger.

 

En 35 kW hydroturbine i Valencia i Spanien (vist i foto herover) har en årlig produktion på godt 190.000 kWh - svarende til en økonomisk værdi (i Danmark) på mere end 400.000 kr. Indkøb, montering og idriftsættelse har samlet kostet 60.000 euro svarende til 500.000 kr. Drift af turbine, generator og styresystem koster 4-5.000 kr pr år.

 

En tilsvarende installation i Danmark ville være tilbagebetalt på 2 år. Dette skal sammenholdes med en typisk tilbagebetalingstid på 8-15 år på alternative løsninger til ud´nyttelse af grøn, bæredygtig energi. Hydroturbiner er den mest attraktive løsning.

 

Der kan, i forbindelse med større løsninger, tilbydes en fuldt finansieret løsning. Der indgås en aftale,m hvor kunden stiller en del af et teknikrum eller bygværk til rådighed for en periode, herefter projekterer, indkøber og installerer vi hydroturbinen. Den producerede strøm sælges herefter til kunden til en reduceret pris i en aftalt periode.

Pico, Micro og Hydro -

Turbiner i alle størrelser til alle formål

Serien af Hydroturbiner er udviklet til at kunne anvendes næsten overalt. Der findes tre modeller:

 

Pico-turbiner: Dette er den mindste størrelse, der fungerer ved vandmængder mellem 0,5 og 1 liter pr sekund. Ved flow mellem 1 og 15 liter per sekund monteres flere turbiner i parallel drift. De anvendes udelukkende til opladning af batterier og kan leveres til både 12 og 24 volt DC. Ydelsen er op til 25W.

 

Micro-turbiner: Disse turbiner anvendes til både batteriopladning og produktion af forbrugsstrøm og leverer mellem 2 og 25 kW som 240V eller 400 V AC, 50 Hz. De fungerer ved et flow mellem 10 og 90 liter per sekund og en trykforskel på mellem 1,5 og 16 bar (15-160 mVS). Virkningsgraden er 60-75%.

 

Hydro-turbiner: Turbiner til produktion af store mængder strøm til eget forbrug eller salg til det offentlige el-net. Denne turbineserie producerer mellem 25 og 315 kW som 400 eller 690 V AC. Turbinerne kan håndtere flow mellem 50 og 560 liter per sekund ved en trykforskel mellem 1,5 og 25 bar (15-250 mVS). Virkningsgraden er 70-80%.

 

Moderne komplette løsninger med styring, regulering og overvågning

Hydroturbiner leveres komplet med styreskab med touch-skærm til monitering og finjustering, mulighed for overvågning via internet eller teleforbindelse. Kontrolpanelet designes engelsk- eller dansk-sproget med fuld tilgængelighed af alle funktioner og signaler.

 

Driftslog bevares og overføres via modem til brug for monitering og administration af hydroturbinernes drift og effektivitet.

 

Herover ses fra venstre mod højre:

  • Batteri-lager med styreskab og inverter til levering af lokalt produceret 240 V AC.
  • Driftslog overført til håndholdt PDA eller mobiltelefon
  • Microturbine til produktion af 400 V AC.
  • Driftslog (touch-screen) med grafisk visning af produktion, temperatur, tryk, flow og andre relevante parametre.

Copyright © All Rights Reserved